I denne mappe kan I læse om Otto Pharsen's liv, skrevet af Otto selv.
Otto kontaktede mig, fordi han gerne
ville dele sin livshistorie med flere.
Otto sendte mig han egen nedskrevne beretning og spurgte om muligheden for at få den op her på min hjemmeside, så flere kunne få mulighed for at få del i hans liv.
Jeg synes Ottos
liv har været fyldt, med en masse oplevelser og "krøller", Så derfor har jeg kopieret Otto's historie her til min hjemmeside, da jeg synes den er så speciel at mange bør "medopleve" Otto's righoldige liv fra den virkelige
verden. Otto har godt nok ikke været kedelig gennem livet.
Jeg har efter aftale med Otto, nummereret afsnittene, fra nr. 1 til nr. 50, så det vil
være nemmere at finde tilbage og læse videre.
God rejse sammen med Otto.
Med Thule Airbase hilsen - Sven
Otto Pharsen afgik ved
døden 4. Oktober 2021
Hvil i fred gamle ven. 💔
En Thulebondes liv..
1: Sidder og nyder min kaffe og et par smøger eller flere, tankerne roterer rundt i knolden, husker tilbage til de gode 60-70-80 er , åh det var en skøn
tid. I dag ka man knap huske hva der skete igår, ka alle ha en god dag, os 3 fra Østerassels
2: Det er det herrens
år 1960. 9-3 påmønstrede jeg det gode skib, FRIGG af OSLO 2521 tons, som lå i dok i Frederikshavn, fragtskib som var bygget i 1938, mandskab var på 36 mand, afgik fra dokken 12-3 i ballast (ballast er uden fragt) til St. Nasirie
Frankrig, hvor vi lastede korn til Afrika, desværre var der ikke lastbiler til rådighed, så kornet blev losset på kajen, retur til Frankrig laste igen korn retur til Afrika, samme plads, kornet fra 1. last lå stadig på kajen,
det have rotterne gjort en stor indhug, se det er nødhjælp der hjælper, gik ind i Middelhavet husker ikke havnen,v ar ikke i land, lastede kun om natten, manifesten lød på maskinedele, men dækslasten bestod af flybenzin
i tromler, tilbage til sydafrik, hvor det også blev losset om natten, derefter til Finland efter træ som gik til Santandere i espanje, så den stor tur til Canada en lille plads uden for Montreal, lastede papirmasse til England, London, lå
på reden i 5 døgn skulle gasses for rotter, afmønstrede London 5-9 60, det var første del af en lang historie måske mere en anden dag, ka alle ha en god dag.
3: 21-1-1961 Mønstrede Susanne-Vesta en 399 som lå og lossede korn i Skive, mandskabet bestod af skipper, 2 Tyskere, 1 Spaniol, 2 Tjekker og lille mig, fra Skive i ballast til Stetin
efter kul, som blev fragtede til Sødertälje i Sverige, derefter i ballast til Hvidehavet efter træ til Sydafrika, en pisse lang tur, gik i dok i Svendborg, for at rigge om til trætransport Hvidehavet-Sydafrika, det var ikke lige mig
med den fart, så afmønstrede de 24-4-1961 i Svendborg, ps vil lige gøre opmærksom på at jeg ikke bare holdt ferie når jeg ikke var til søs, havnearbejder, roekuleklapperdansker, trak køer på eksporten,
have man penge til sprut og smøger, holdte jeg fri, lavvande i kassen tog man job, hva jeg foretog mig når jeg var i land, er sløjfet af cencuren, men det var ikke Guds hus jeg besøgte kan i ha det godt og hyg jer til vi høres
ved igen.
4: Så skulle der laves mønt igen, noget nyt skulle prøves, mønstre Titan, en ral og sandsuger
23-5 1961 i Gedser, skulle levere sand og ral til Rødby-færgehavn, skipper og 3 mand på dækket og en kok, for hulen vi levede godt, masser af mønt, masser af bajer, der var der rene svir, hvor længe var Otto i paradis,
alt for kort, afmønstrede den 19-7-1961 Titan skulle forhales til Tyrkiet og vi skulle gå 25 % ned i hyre, har scu aldrig jobbet for sjov, vil se kasse, selv om jeg tjente masser af gryn blev det ikke til den store opsparing, tog til Esbjerg,
der skulle ligge en nordmand som mangle mandskab,det er en anden histori,den får du måske i morgen, ha en god dag, Dud bevare Danmark
5: Der er langt fra rødby til Esbjerg, men frem nåede jeg, nordmanden så godt ud, kun 3 år gammel, snakkede med chefen om bord, skulle henvende mig på forhyringskontoret,mødte op og traf den mest arrogante
stodder som meddelte at han ikke anviste hyre til fremme skibe, når der manglede mandskab i Danske, den måtte jeg lige tygge på, nå manglede mønt, så krøb til korset, hva har du så at tilbyde, påmønstre
Kronprins Frederik som koksmath 25-7- 1961, Vorherre sikke en flok galninger, her bliver jeg ikke længe 2 ture til England så var det løb kørt, afmønstrede den 12-8 1961, så stod man igen uden job og mønt, ikke
første gang, prøvede job ved landbruget, det var ikke lige mig, men skulle ind og aftjene min værnepligt i marinen til november, det er en anden historie som kom til at have betydning for resten af mit liv, vil lige tænke over om
i skal indvies i det, hvis ja får en det en af dagene, knus og tanker til jer alle, Gud bevare søens folk.
6: Så
blev det november 1961, datoen står noget uklar, men tog til København 4 dage før, sku da lige føle friheden før man skulle ind og være soldat, kunne ikke løsrive mig fra det gode selskab, kom 4 timer forsent,
blev stoppet i hovedvagten, en skide gul korporal påstod at jeg var beruset, ikke tale op, jeg var pissefuld, fik eneværelse for natten, så det begyndte godt. Auderød-lejren ikke noget at skrive om, men fik da overstået rekruttiden,
uden for mange knubs, derefter Lynæs-fortet, som ligger ved Hundested, 12 mand, Skipper og en Oversergent, det var som en stor familie, Fortet blev brugt til kursuscenter til folk med meget julepynt på skulderne, vi skulle så passe disse
gutter op, rede senge og pudse sko og støvler, ku man ikke lide vedkommende, pissede man i hans støvler, barnlig men scu også sjov,, 2 mdr. vare det gode tid, fortet blev nedlagt igen, turen gik så til Holmen, Artilleriskolen på
Margretheholm 4 uger derefter Sjællandsodde til eksamen, derefter Holmen til udmønstring på motortorpedobåd Hejren, øvelsestogter Norske og Tyske farvande, Danske farvande hvor vi anløb Skagen Sankthans 1961, Nu skulle
der festes og det blev det, tog til stranden med 5 andre gutter en kasse bajere og en flaske i de vandhuller der var, råbte til makkeren hvor dybt er der der, det når til halsen. Så jeg sprang, sikke noget lort, han stod på knæ,
så jeg røg lige på bunden, det gjorde scu av, troede jeg have brækket kravebenet, oh shit men der var flere øl tilbage så det kunne dulme smerterne, festede videre om aftenen, næste dag have jeg det ikke så
godt, kontaktede lægen som også var fuldesyg, han bad mig om at gå op på sygehuset, tror scu ikke jeg kan klare mester, hva fanden sømand, jeg driver scu ikke taxiservce her, velankommet til skadestuen, hvor jeg blev røntgenfotograferet,
ind kom en lækker sygeplejeske kridhvid i ansigtet, nu skulle jeg ligge mig stille ned, fik en nål i armen, vågnede 4 dage efter på Ortopædisk i Århus, have brækket 5. halshvirvel, sygeafmønstret efter 10 dage,
nu bliver det spændende, hvordan går det med sømanden, gider i høre mere.kommer jeg tilbage i morgen, ha en god dag derude.
7: En par stykker af jer, har foreslået at jeg skulle få det udgivet ? 1. Har ikke en printer 2. Orker ikke mentalt at renskrive det 3 I må der hjertens gerne betale for at læse det, modtager grøn Cecil og pengebeløb,
he-he skraldgriner, nåså tilbage til sømanden. Vi skriver 4 dage efter Sankthans 1961 vågnede og opdage at nu have de scu hold på mig, der var boret huller i begge sider i kraniet, derefter monteret en bøjle med em 9 kg
lod i enden, skulle holde bruddet på plads, chancen for at blive rask var 50-50, det surmulede jeg over en par dage, hvor var far og mor, da jeg have brug for dem, ikke en ondt ord om de afdøde, de have jo andre børn at passe, da de endelig
besøgte mig, må jeg nok sige der var kold luft fra min side, nå måtte jo få det bedste ud af den situation jeg befandt mig i, var omgivet af en super skøn personale, lå på stue med 3 andre gutter, der var gode
og dårlige dage, efter 12 uger på ryggen, fik jeg afmonteret bøjlen og plastret til med gips fra hage og til lænden, blev overført til Skive sygehus til genoptræning, nu skulle jeg lære at gå igen, efter en
uge gik det nogenlunde, måtte kun bevæge mig på sygehusets grund med ledsager, men fik overtalt den bette pige at vi da lige kunne runde købmanden på Resenvej, bajer og smøger, hold da bøtte de smagte, det kunne
jo ikke holdes hemmeligt, så lægen og jeg blev enig om at vore veje skulle skilles, udskrevet kort før jul 1962, selv om det var mig meget imod måtte jeg flytte hjem til mine forældre, tilkendt invaliderente, sku jeg leve sådan
resten af mit liv, elskede jo at jobbe, kanske mere i morgen, hader at give op, må alle ha en god dag, knus fra sømanden.
8:
Så er det januar 1963, fik udbetalt min pension, det var scu ikke noget at råbe hurra for, der var jo ingen tax-fri øl og smøger, men er man dømt invalid ka man vel ikke arbejde eller ka man, begyndte så småt med
lidt sort arbejde, intet på havnen, men mandag og onsdag på kreatureksporten, men i så lille by som skive rygtes det hurtig, blev kaldt til samtale hos socialinspektøren, så per 1-3-1963. vil de stoppe udbetalingen, av for den,
nu skulle jeg klare mig selv igen, påmønstrede Inger fra Hobro, en skonnert på 149 tons (149 tons, så måtte mandskabet selv losse og laste) det var scu for hårdt for lille mig efter en par højlydte samtaler med skipper,
måske fik ha en par stykker på lampen, afmønstrede jeg igen den 12- 4 1963, en kort tur, må nok lære at styre min sind, håber at skipperen lærte noget, men livet er for kort til kedelig mennesker, i stedet for at
sætte tempoet lidt ned, forsatte jeg på den store remskive, boede en kort tid hos en ung sygeplejerske i Risskov, pengende blev små, kunne jo ikke ligge hende til last, så rejste til Norge for at prøve lykke. Mere i morgen, ka
alle ha en god dag, støt stå den Danske sømand.
9: Efter en par stop undervejs, for at lave lidt mønt,
ankommer jeg til Larvik 18-4 1963, op på Søformidlingen, det eneste der var at få var en hvalkogeri, med udmønstring på 8 mdr. det var ikke lige mig, så turen gik til Porsgrunn, nu var det på tide der skulle laves
mønt igen, havnearbejder hos Norsk Hydro laste salpeter i 50 kilo sække, efter 10 timer i lasten var man scu træt når det var fyraften, men ikke så træt at man ikke kunne feste på Viking, kunne kun købe øl
når man bestilte smørrebrød ( knækbrød med ost) det gik godt en stykke tid, men trængte til at falde lidt til ro, forhalede til Skien, hvor jeg den 20-5 1963 Dione en forholds vis nybygning på 2668 tons,a fsejling
til Frankrig laste stykgods til Jamica, laste malm som gik til USA Houston-Gavelston-Port Arthur-New Orleans. gik romfarten en par mdr. derefter gik vi tilbage til Norge med almium, afmønstrede mere fattig end da jeg kom ombord, rejste tilbage med min
kompis Eilif til skien for at søge ny hyre, ka alle ha en god dag.
10: Hva pokker gør man i Nordnorge uden mønt
gå til Skien kunne man ikke der er for meget vand,en lille kystfragter skulle samme vej vi kunne jobbe ombord som tak for turen, efter 3 dage i søen,en dejlig tur indenskærs ankommer vi Eilif og mig til Skien, blev budt velkommen af hans
mor og storesøster (en lækker sild på 27 år) dagen efter på vej til søformidlingen kommer jeg forbi den lokale bryggeri, handy-mand søges, det er scu da lige dig Otto, det må da være ligesom at komme
i paradis, lønnen var god og gratis øl i arbejdstiden, flyttede efter en kort tid sammen med den skønne sild, forelsket-forblændet, eller bare gal i kæppen, det gik godt en stykke tid, men så var det ligesom at huset
blev vel stram over skuldrene, jeg blev enig med mig selv at jeg kunne prøve at få noget kystfart, lykken står den kække bi, også mig, påmønstrede ms. Heraøe en amiontanker på 2500 tons. 3 døgn
i søen 2 dage hjemme, fin fart så længe det varede. På en tur nordpå måtte vi knokle med en defekt pumpe...
11: Ankommer Frederikshavn 27-11-1963, rundt for at søge hyre eller job på havnen, løb på en par dejlige fiskere, så blev en par dage, blev tilbudt hyre på en sildetrauler, men måtte pænt
takke nej, ryggen var begyndt at gøre knuder igen, det have de fuld forståelse for, så de samlede rigelig med mønt, så jeg kunne komme vider, men hva var det jeg søgte, på det tidspunkt var det nok ro, det var nok
på tide at jeg besøgte mine forælder i Skive, nu gik så turen syd på, efter 14 dages ro, var jeg klar igen, den gamle Pharsen begyndte at knurre, det her er jo ikke en hotel, så Otto sku du ikke se at få noget arbejde,
efter en par dages søgende fandt jeg en af Danmaks store jerngrossister, S.C. Sørensen i Randers, som have købt skib, mønstrede i Horsens 23-1-1964, hold da kæft en gammel skrotbunke, nå har man sagt a må man også
sige b, den kunne jo godt have undværet, Marstal skipper, bette lort men en hissigprop, ham skulle jeg nok få glæde af, ankommer til Randers, hvor skipper rejste hjem på ferie hos konen i Marstal, der var 2 drenge ombord, så skulle
der laves mad, så til min stor forbavsel at der var en stor kæde og hænge på køleskabet,s å siger en af drengende, at det gjorde skipper altid når han gik i land, nå drenge nu går vi i land og får
noget at spise, pølsevogn Otto, er det ikke længe siden at i har spist med kniv og gaffel, ja men vi har ingen mønt, det har jeg scu heller ikke, forhalede til hotel Randers, rejecoktiel-mørbrabøf-dessert, havde en visitkort
fra S.C.Sørensen, så da tjeneren kom og ville have betalling, bad jeg ham om at sende regningen til s.c ok, så vi vaklede glade og tilfreds ombord, om tirsdagen da skipper vente tilbage, stor ballade, jeg kunne gå i land med det samme,
hov-hov skipper 7 dages opsigelse, så op med mønt,s å er det ok med mig, det var han for nærig til, så vi afgik til Lybæk efter jern, ikke en ord mælede han til mig under turen, små lapper papir, hvis der var
noget jeg skulle gøre, ankommet til Lybæk, hvor han gik fuldstændig amok, prøvede med venlighed at dæmpe ham ned, det lykkes ikke, så han fik en par på bæret, det tog han scu ilde op, sende bud efter politiet,
jeg faldt til ro da de begyndte at klappe på deres pistolhylster, blev taget på på stationen, hvor jeg overnattede, kom ombord om morgen hvor han flabet stod og råbte, nå har du lært noget Otto, javel skipper, du er en røv
uden øre, kom måske til at skubbe lidt til ham. Han faldt scu i baljen, så gik jeg i land 4-2-1964, ka i forsat have en god dag, gider i høre mere, hvis ja vender jeg tilbage i morgen - Otto
12: Så gik turen nord på igen, uden pas og søfartsbog, krydse grænsen 6-2 1963, skulle jo have parpierne igen, så turen gik op til S.C.Sørensen
i Randers, ventede en rum tid før jeg kunne komme til at tale med den ansvarlig for rederiet, en ung fløs af en kontormand, som stillede sig op og overfusede mig, jeg kunne fandme ikke få pas og søfartsbog udleveret før jeg
betalte 360 kr. som det have kostet at sende en afløser for mig, efter en del snak frem og tilbage, måske strammede jeg hans slipsknude lidt for meget og forlod jeg kontoret med mine papirer, ingen hyre eller job at få i Randers, hjem til
de gamle skulle jeg ikke, så slog det mig jeg har en storebror i Skærbæk, hankede op i køjesækken og drog syd på igen, der var jeg velkommen ingen formandens ord, blev der en rum tid, men kors hvor var vi fattig dengang,
men med trisser og lodder gik det, som tiden gik kunne jeg jo ikke forsvare at ligge dem til byrde mere, drog nord på til Skive for at besøge mine forælder, ingen job at få, så nu skulle der prøves noget nyt, stålvalseværket
i Frederiksværk, dog kun som afløser i 4 uger, så på valsen igen, ved en tilfælde lander jeg i Tibirke, hvor jeg fik job på savværket, det gik så efteråret med, men søen trak igen, så forlod
Tibirke den 8-12-1964 med kurs mod København, ha en god dag derude, gud bevare Danmark.
13: Efter en par glade dage i København, begyndte jagten på ny hyre, har ikke tal på hvor mange rederier jeg besøgte, skulle
ellers være nem at finde hyre, da vi jo nærmede os jul, påmønstrede Axel Sif en coaster på 799 tons, besætning 4 mand på dækket en kok 2 i maskinen styrmand og skipper, 10-12 1964 afgik vi til Stetin hvor vi
lastede en af de under bevogtning af militæret mærkelige laste, landbrugsmaskine dele, afgik til Frankrig, hvor det blev losset på reden udenfor sete, til Fransk flåde skib, forhalede til kaj i Sete, skulle laste et eller andet til
England, oplevede ikke hva det var, kokken og jeg var gået i land, glemte at komme om bord, i løbet af en par dage blev vi enige om at vi hellere måtte komme om bord, jo goddav min bare røv skuden var dampet af uden os, efter en del
snakken frem og tilbage blev vi enig om at vi skulle kontakte konsulatet, flinke folk, de købte tog billet så vi kunne komme hjem til Danmark, skulle dog lige for sidste gang på bistro før toget gik, kom ved et uheld til at sælge
min togbillet til en sortsmudsket person, så kunne der festes en par dage igen, anden gang vi henvendte os på Konsulatet, var fløjlshandskerne taget af, de Franske fængsler er ikke at spøge med, efter ca en uge blev vi løsladt
troede vi. Blev med politieskorte udvist af Frankrig, den 26-1.1965. Så gik toget op gemmen Europa med diverse personer til at passe på os, den 28-1-1965 passerede vi den dansk- tyske grænse,jeg ville så tage nordpå, nej-nej sømand
du mønstrede i København, så det er der du skal hen, nå men det kunne jo være lige meget hvor man landede, tog med kokken hjem. Blev der kun en par dage, han var mere morderne end jeg brød mig om, han var rent ud sagt
en skidt knægt, ka alle ha en god dag.
14: Når man er mest på røven, ka man godt find hjem til mor's kødgryder, mor har altid taget godt imod mig, gamle Pharsen, ja følte mig som tålt ophold, så
skulle nok finde job inde længe, ikke at han brokke sig, men det var scutte rart med hans tavshed, prøve landmandslivet igen, muldvad en gård ves herre, det gik godt en stykke tid, muldvad var en spøjs fætter, mente ikke at
det var anstændig at jeg hyggede mig med hans husbestyrerinde, herregud hun var scu da kun 20 ælder end mig, så forhalede til Jebjerg planteskole, nu skal en sømands øjne jo være ok, på dette tidspunk 6-6 på
begge øjne, så noget af det første jeg fik øje på, var en lækker pariserrøv som stak i vejret, det var else, som siden blev min hustru, det er en anden historie, tiden gik,var jeg nu endelig faldet til ro, ville
jo gerne være sammen med min nye kærlighed, men for hulme søen trak, kunne man ikke slå 2 fluer med en smæk, så fart på limfjorden, mønstre Hans-Peter, sand og ralsuger den 19-7 1965, som gik farten skive-livø
tap, fast hyre 800 kr pr mdr. 60 kr pr last, ved sand 2 laste pr dag, ved ral 1 last, så der røg en del mønter i kassen, når det går aller best, kommer der noget i vejen, stoppe ralsugen på livø-tap, nu fik vi så
fordoblet sejltiden, så de store penge var væk, afmønstrede den 26-11 1965 i skive, hva nu lille du,hør mere i morgen, ha en god dag og mange knus fra Otto.
15: Så var man hyreløs igen, have dog sparet en del mønt op, var blevet kæreste med Else, vi nød tiden sammen, hun have et godt arbejde og jeg en nogenlunde godt
helbred, men mønterne slap op, noget skulle ske, men hva kunne en ung sømand få at lave i land, så enden på det jeg skulle til søs igen, det passede ikke damen, så jeg fik valget, min kærlighed var jo til
søen, så mønstrede den 10-2 1966 c.herup en 599 som var chartet for tuborg, afgik fra Tuborg havn med kurs mod frankrig, midstede styrmanden som skvat i havnen, han blev reddet op igen, men blev kørt på hospitalet, ja sage
skipper vi sejler scu uden ham,som sagt, i stedet for at gå 8 timers vagt blev det til 12 timers, nu var C.Herup en forholdsvis nyt skib, patentluger-selvstyring så det blev da til en par ølpauser i løbet af dagen, kontrakten lød
på en rundtur Frankrig-England-Sverige, så en fritur eller kæreste med på en rundrejse, jeg oplevede desværre ikke at få Else med, blev indlagt på sygehus i Sverige med blødende mavesår, oh shit,efter
en uge kunne jeg udskrives, men var sygemeldt, så kunne ikke returnere til skibet, kom tilbage til Danmark 2-3 1966, have jeg stadig min kære else,j o-jo, men fik dog læst og påskrevet at nu var det slut med det rakkerliv, var det så
det, se imorgen, ka alle ha en god dag..
16: Ankommer skive, har det ikke særlig godt, må ikke ryge og drikke, på
diæt, det var scu da set rene ynk, efter en par dages kærlig pleje af else, kunne jeg begynde at færdes ude, dog ikke alene, kunne dog få lov til at gå til købmand uden vagthund, ubevist endte jeg på havnen, lugt
af tjære og havgus og grus-eva's stemme, hva pokker Otto er du hjemme, når man var sammen med eva var der altid øl og brændevin på bordet, så snakken gik lystig, halsnalret blev jeg også, den gamle tøs forstod
lige hvordan hun skulle dreje den, før jeg gik derfra have vi aftalt at jeg påmønstre niels-peter den 10-3-1966 som afløser bedstemand, der var en der var stram i betrækket den gang jeg kom hjem, men herregud det var jo kun
fart på limfjorden, fik taget de laste af ral og sand som kontrakten lød på, afmønstrede 6-4 1966, det var så det sidste skib jeg var påmønstret,nu stod den på villa-volvo og vovse, håber i har nydt
mine små fortællinger, måske vender jeg tilbage en anden tidspunkt, ka alle ha en god dag ps her skulle der så være en foto af den unge sømand, det må vente til en anden dag .
17: Kære venner, ja der var også et liv efter 1966, blev borgelig viet med min else den 26-10-1966, ikke for at hun var gravid, så det må jo have været
ægte kærlighed, boede en par mdr i en kælderværelse i Jyllandsgade, men fik så med hjælp af gammel Pharsen, en af kommunes huse en lejlighed på Resenvej, som bestod af en stor køkken-stue og soveværelse,
kakkelovn som dog ikke kunne varme det hele op, om vinteren is indvendig på ruden i soveværelset, men man fik jo heller ikke det mest moderne for en husleje på 68 kr. om mdr. jeg fik job på den nu nedlagte metalic og Else på B&O,
så gik den ene dag efter den anden uden de store udsving, altså bortset det der med onsdag-lørdags halløj, tra-la-la,den 27-10-1969 gik else til købmand,som hun fortalte senere, nu var jeg jo kommet hjemmefra så jeg gik
lige på sygehuset og fødte gitte ved kejsersnit, mens jeg lå og sov på divanen derhjemme, så sig ikke at man ikke kan komme sovende til noget, nu var vi så en familie, kunne sømanden falde til ro ? eller hva, ka
alle ha en god dag, vil i have mere .
18: Vi skriver nu omkr 1970, jeg fik job hos Clent og co, som have fået et stort stykke
arbejde på den nye Skive sygehus, nemt at komme på job, 2 min. gang, begyndte at døje med ryggen igen, men det kunne klares med 2 guldbajer og en par kraftig piller om morgen, nu kunne folk jo ikke se jeg have ondt så der lød
mange spidse bemærkninger, så-som han fejler scu ikke noget, han er bare doven, gider ikke lave noget, det gjorde ondt at høre, har altid passet mit arbejde så godt jeg kunne, jobbet sluttede på sygehuset, på grund af svamp
og museplage måtte vi flytte fra resenvej, fik en lejlighed i nybyggeri på vestervænget, betonbyggeri, det var ikke lykken, blev mere og mere syg, så begyndte en af de sorte perioder i mit liv, indlagt i viborg,nej ikke koldebøttefabrikken,
jeg skulle bare på slankekur, en periode hjemme, derefter holstebro, måske en skævhed i ryggen, korset, derefter i gisp fra hagen og ned til maven, det hjalp da ikke rottens fis, endelig på rigshospitalet fandt de ud af at jeg have
2 diskolaps i lænden, de kunne desværre ikke opererede mig, da de skulle holde ferie, hjem til Skive igen, en periode med stærk øl og piller, det kunne jo ikke gå i længden, kontakte Århus kommune hospital, hvor jeg
i 1961 var blevet behandlet for mit brud på halshvirvlen, nu gik det stærk, indlagt en Tirsdag opereret en Fredag ud efter 8 dage, med besked på at resten af livet var det kun lettere arbejde til mig, kom under revalidering, nu skulle der
så tages arbejdsprøvning, for at se hva jeg kunne klare, mere imorgen, ka alle ha en god dag, jeg elsker også jer alle.
19:
Arbejdsprøvning, en skovl er en skovl, det kan der ikke laves om på, men igang skulle jeg jo, fik en rådgiver, sød og venlig, men dum som en bræt, hva kunne du tænke dig Otto, meningsfyldt arbejde og ikke at sidde og putte
forskellig kugler i en plastpose med 25 i hver, om igen smukke det er scu ikke knolden jeg har slået, men ryggen, holdt til det i 3 uger så til samtale igen, hvor den unge dame mente at nu have fundet det helt rigtige, voksen lærling som
kleinsmed, ja-ja hvad går det så ud på, fik en lang forklaring som endte op med at hun forklarede at ordet kleinsmed stamme fra tysk og betød, småt-lille, nå -ja det skulle prøves tiltrådte som lærling
hos kli-vent Jebjerg den 1-5-1972,j a -ja nu skulle de rodes med små ting og sager, jo tak min bare røv,nej nu begyndte først knokleriet, mange gange kunne jeg lige komme hjem før jeg faldt omkuld, men det kunne jo ikke nytte noget,
en sej jyde giver ikke op, mig skulle de ikke håne, så tilbage til den gamle kur, guldøl og stærke piller om morgnen, ka alle ha en god dag, mere i morgen.
20: Vi skriver 1972. Var begyndt som voksenlærling hos kli-vent, mester betalte lærlingløn resten op til svendeløn betalte Revo, det var ikke noget at råbe hurra, Else blev hjemmegående,
da Gitte ikke brød sig om at være i vuggestue, så pengende var små, men jeg begyndte at jobbe om lørdag-søndag, det blev ikke så meget tid til kirken, jævn og til tider også kedelig liv, lidt kissemisseri
onsdag og lørdag, hvis fruen have lyst, det blev til mange gange nej, jeg har det ondt her eller der, men en gammel sømand kunne jo nok selv finde ud af det, hvordan må i selv tænke jer til, det man ikke kunne få hjemme kunne
man få i byen, føler ikke selv at jeg var Else utro, tro ikke hun nogensinde at hun fandt ud af det, det blev aldrig nævnt i hjemmet, allerede på dette tidspunkt var vi nok begyndt at glide fra hinanden, men blev sammen da Gitte ikke
skulle vokse op uden far, sådan gled årene 73-74, men så i 75 skete en ny omvæltning i mit liv, gider i høre mere, så vender jeg tilbage imorgen. Knus og tanker til jer alle, ha en god dag.
21: Vi skriver 1975, bor i Vestervænge-Skive, nu begynder det at se godt ud med økonomien, når Else sætter sig noget i hovedet bliver det sådan,
ikke at jeg er bange for hende, men kan ikke takle hendes tavshed, efter pres fra hende og svigermor, dum som jeg var sagde jeg ja til at købe hus i jebjerg, ja så må vi jo ud og se, det var nu ikke nødvendig, det have de fundet,
Nygade et dødsbo, måske skulle der laves lidt om på den, men den kostede også kun 125,000 kr. Det der skulle laves var kun småting, bad-støbe gulv i stue, nye vinduer, nyt køkken. Terasse-indkørsel-fælde
træer, nu har jeg aldrig været bange for at arbejde, så jeg gik igang, mit job hos kli-vent skulle også passes, så op kl 0.500 kaffe og piller-2 guldøl på job var hjemme igen ca kl.17,30 en hurtig måltid også
igang med huset, kom som reglel i seng til midnat, godtnok en krumme træt, det kunne jo ikke gå i længden, men det øjet ikke ka se forstår mennesker ikke, begyndte at tabe mig, problemer med maven, slog det hen, det er kommet
af sig selv så det går nok over igen, har scu ikke tid til at være syg, jo goddav då røg ned med mavesår, nu var det alvorlig, kom under kniven, lægen fandt 7 sår på mavesækken og en forsnævring
på tyktarmen. Det var en sej omgang, har et ar med 37 sting, herregud sådan en bette skramme kunne da ikke holde mig fra at jobbe, 3 uger efter var jeg igang igen, måske mere imorgen, hvis i stadig gider læse, ka alle ha en god dag.
22: 31-10 1975, så fik jeg aflagt svendeprøve som kleinsmed, antaget med ros, fortsatte i kli-vent, var flyttet til Jebjerg, efter ca 3 mdr.
flytte kli-vent til Skive, surt show, nu kunne jeg ikke gå på arbejde, så der måtte indvesteres i anden køretøj, det blev en Hillman-super-minx 1725 årgang 1965, lækker bil, men den skulle jo betales, så
jeg måtte påtage mig ekstra arbejde, kunne godt have brug for en døgn på 28 timer og en uge på 10 dage, fik man så ros for at man knoklede, nej fik stukket i hovdet, du er aldrig hjemme otto og når du er hjemme sover
du, i guder var det mig der var dum skulle jeg bare læne mig tilbage og lade staten forsørge mig og min familie, så jeg kæmpede videre, kunne godt se at det ikke kunne gå i længden, men har altid været optimist, så
jeg finder nok på en løsning, året gik og vi skriver snart 1976, året 1976 var det år jeg så thule-basen for første gang, men det gider i vel ikke høre om? Ha en god dag derude.
23: 1976. det gik ikke så godt på hjemmefronten, søgte om job i diverse firmaer, phil og søn-brøndum-viborg, og d.a.c fik
job hos brøndum,det var, kan næsten ikke beskrives, mødte op og var klar til at komme igang, traf en lille mandsling som gik rundt om min bil, nå du har trækkrog på, så kan du tage den treiler og læsse 2 toiletter-2
håndvaske og andre småting, ja-ja formand hva skal jeg så lave resten af dagen, det var det jeg skulle lave idag, jamen sikke en svir at komme til, det var da den rene feriekoloni, lønnen var som sådan rimelig god, var færdig
lige over middag, kørte tilbage til værkstedet, afleverede dagsedlen hvor der selvfølig frem gik transport af materialer i egen bil, der er ikke noget vi bruger her i Brøndum, jeg kikkede måbende på formanden, nu hidser
jeg mig sjælden op, men her knækkede stiften, du kan veje guldet op, så er jeg den der er smuttet, har stadig en dagløn tilgode, på vej hjem fundere jeg meget over er du nu for første gang arbejdsløs, vel hjemme
blev den lille kone da godtnok fortalt mig hvor stor idiot jeg var, det nyttede ikke at jeg fortalte fruen at der var noget der hedder overenskomst og at stavnsbåndet var ophævet for mange år siden, der var kold luft mellem os en par dage,
brev fra DAC, var der ikke sure miner så blev det, hvis du rejser derop skal du ikke komme hjem igen, ska vi have mere imorgen ?
24:
1976, så begyndte rejsen, Skive-København-Kastrup-Thule, var noget spændt, det var første gang jeg skulle flyve med jet, trøstede mig med at vi nok skulle komme ned, lande på det der skulle blive min arbejdsplads i mange
år 21- 6-1976, blev vel modtaget af en medarbejer fra #274, sammen med resten af de nye gik resten af dagen gik med at sætte sig ind i arbejdsgangen på Thule, hva man måtte og særlig hva man ikke måtte, så skulle der
findes logi, for mig blev det #213 ikke lige det jeg have ventet,enkeltværelser med 4 stålkøjesenge-stålskrivebord en stol klædeskab var en rundstok som hang i 2 snore fra loftet 4 store søm som var banket i væggen
hvor vi kunne hæng vores tøj, noget spartansk men jeg have levet mere spartansk i de småskibe jeg have haft hyre på, så rundt og se på resten af bygningen, det var hurtig overstået 2 brusekabiner 3 lokummer på
stribe ingen køkken, ja-ja Otto du fik ikke mere end DAC have lovet, skulle dele kammer med en anden gut, det gik også udmærket han skulle være på natholdet i taxa og jeg på daghold i hg#10 troede jeg, men næste morgen
blev jeg hentet, skulle jobbe i #551 det kunne hg#10 være glad for, så senere deres køretøjer, havde de sat mig op i en af dem var det ikke sikker at Thule-basen bestod idag, blev vel modtaget i plummer-shoppen nogle kærlige
gutter, så begynder dagligdagen, nu begynder der en ny kapitel i dit liv, har altid set posativ på livet, men har forstået at stikke en finger i jorden før jeg har foretaget mig noget, ska vi høres ved imorgen, eller er i blevet
trætte ?
25: 1976. Er efterhånden faldet godt til, man blev scu ikke overanstrengt af at arbejde, men jeg skulle som
ny mand jo ikke komme og lave om på noget, så fulgte bare trop, nu måtte man jo ikke drikke i arbejdstiden, fyringsgrundlag, er aldrig blevet fyret, åh ja fik da en par øller om dagen, hver dag var en festdag lørdag var
som juleaften, tror nok at jeg have fået min drømme job, at få lov til at opleve den pragtfulde natur og så få penge for det, naturen kan ikke beskrives, den skal opleves, savner den den dag i dag, nå ja også lønnen,
kunne godt bruge den idag, det var en lille sidespring, efter ca 8 mdr. måtte jeg nok heller rejse på ferie, det kan være koldt på Thule, men det er ikke noget i forhold til hvordan jeg blev modtaget derhjemme af konen, nå er
du der, ingen knus eller kram, den først uge gik med at få gjort skik på huset, tavshed ja hun viste godt hvordan hun skulle straffe mig, jo der er fejl på begge sider, min fejl var nok at jeg skulle have sagt stop i tide, af skade
bliver man klog, sjælden rig, længes tilbage til Thule, så var der tide til afgang var ikke kommet mange mil hjemmefra før jeg kunne mærke at mit humør steg, nu skulle jeg hjem til mine venner, må Thuleånden
altid bestå, knus og tanker til jer alle .
26: Vi skriver nu foråret 1977, er tilbage på Thule efter en ikke
for god ferie, har tænkt meget over mit ægteskab, men besluttede mig for at Gitte ikke skulle vokse op uden far, det gik jo også godt, når jeg var her, og kone og barn var i Jebjerg. Det er ikke altid man ka se skoven for bare træer,
selv om jeg kun have været der i 9 mdr. var jeg blevet en af de gamle, fik flere små opgaver som jeg måtte klare på egen hånd, var der noget man ikke helt var klar over, kunne man altid få hjælp fra en der var ælder
i gårde, herlige mennesker, de fleste af dem, der var selvfølgelig også nogle papører imellem både arbejdsleder og timelønnede, her bliver der ikke nævnt navne, de døde skal have fred og dem der er i live
skal ikke sværtes til, nu blev det sommer bortset fra muddertiden, en dejlig tid på året, sol 24 timer i døgnet ,ak ja, flyttede i #206 nu fik man lige dobbelt så meget plads og skulle ikke dele med nogen, ja men det var det
rene svir, opholdsstue og køkken og ikke langt fra nco-klubben, ikke at jeg kom der meget, kun om lørdage, men få fik den også så hatten passede, så hjem eller ud til efterfest derefter i O-klubben til brunch. Oklubben
lå i 700 området så der var langt hjem, gå kunne man ikke, der blev til tider slidt mange bukseknæ op, det var scu sjovere dengang vi drak, ha en god dag.
27: 1977 Thule. Nu var det ikke det helt moderne grej/varmesytem der var på basen, det skulle der laves om på, fik opgaven sammen med en par andre gutter. Først skulle mech-rummet ryddes (det er
rummet hvor varmesystemet befinder sig) der var ikke noget af det gammel lort der skulle genbruges. Vi fik aftalt en fyraften akkord, ryd et mechrum på en nat så kan i gå hjem. Gik igang med den store klaphammer og en skærebrænder
4 timer efter gik vi hjem, en hurtig bad og så på druk. Flere år efter fandt jeg ud af at det var en ren asbest bombe vi have gået og rodet i, der var ingen der anede at det var så farlig, uvidenhed er ingen undskyldning. Når
man mangler ca 8 mdr. i at være skattefri til dk, siger man ikke nej til en job, nu havde vi jo gået og rodet i lortet, så der var jo ikke ligesom ikke noget at gøre ved, må lige gøre opmærksom på jeg tror
heller ikke arbejdslederen anede hvor farlig det var. Flere år efter fik jeg testet mine lunger, det er ikke godt med dig gamle, du har flere pletter på lungerne, ryger du meget, ja en par stykker bliver det til om dagen, det ka ikke passe sagde
lægen, 2-3 stk.cecil om dagen kunne ikke lave så meget skade, hov det var ikke stk., men pakker, det må man så lære at leve med og der er liv i mig endnu.
28: Sommer 1977, nu begynder hukommelsen at svigte, mener det var den tid jeg begyndte i ”service,call”. s.c var et team med 2 mand på hver skift som kørte døgnet rundt, smed og elektrier
der skulle lave alle småting som ikke kunne vente til dagen efter når dagfolkene mødte ind. Det kunne være varme system-komfur-vaske og tørretromler, rensning af afløb også dem med bæ, optøning af frossen
vandrør, det var der ingen ben i, når man viste hvordan man skulle bære sig ad, rigge en steamslange til med et spyd, man var ikke i tvivl, særlig ved en bæ-rør. Når det begyndte at stinke over hele basen så
var der hul. Nu var jeg jo ny mand i dette game, var der noget man ikke sådan lige have styr på gik man aldrig forgæves til kollegaer. Husker i nat med - 40 c hvor en varmesystem var brækket ned, det gamle system hvor der var absolut
ingen plads ca 25 cm. Det skulle gå temmelig hurtigt, i minus 40 fryser det lynhurtig ned. Kontakte min læremester "Doser". Jamen det er da pissenemt Otto, gå udenfor bor hul i barakken, få makkeren til at stå indenfor med aftrækkeren,
så går det som p i Grethe. I løbet af en 1 time var der varme på igen, tak for rådet gamle ven. Nu have jeg nok fundet den rette hylde, ikke en dag var ens, rart at stå op og være glad for at komme på job, tiden
løb bare af sted, nu måtte jeg se og komme hjem og se til kone og barn og hunde. Der var jo også gået 14 mdr. mente ikke jeg trængte til ferie, men det var der andre der mente. Herre gud bare fordi man gik og snakkede med sig
selv.
29: Er kommet godt hen på året 1978. Velankommet hjem på basen igen efter en ikke særlig spændene
ferie. Nu skulle der slappes af med lidt arbejde, det er da utrolig at når man er i Danmark længes man op til alle venner, nogen siger det er sundt at arbejde, nok derfor jeg fik jobbet. Har scu aldrig været rask, det blev mindre med klubliv
på lørdage, nu festede vi hjemme i barakken. En typisk fest kunne bestå af smørrebrød fra klubben øl og brændevin, 10 mand 5 flasker brændevin så man kunne godt blive småsnalleret. Hold da bøtte
det var scu sjovere da man drak og som jeg tidligere har sagt er hverdag en festdag. Lørdag er som juleaften, vil vove at påstå at der ikke blev drukket mere på basen kontra Danmark, men vi drak nok på en anden måde, ikke
det billig pullimut, men mærkevare sprut. Herregud, det kostede jo ikke en bondegård for en flaske eller 10, nå, det var et lille sidespring. Når vi ikke have andet at lave kunne man jo passe sit job, har aldrig forsømt jobbet
på grund af druk, det var mange andre der heller ikke gjorde, vi var jo kommet for at arbejde ikke for at feste. Lånte sommertider en køretøj så man kunne komme ud i naturen, hvis man ikke selv har været der kan det ikke
beskrives. Op på sydbjerget gå en tur, lytte til stilheden. Ja, men det var og er livet, man kan mærke at alle dæmoner forlader hjernen og kroppen, åh jeg længes efter mit dejlige Grønland.
30: 1979-1980, nu skal der gang i de grå hjerneceller. Det kan godt være at jeg blander årstallene sammen, men det er sådan jeg
har oplevet det. Skatten på basen blev indført med 13 %, det var ikke sådan at vi fik lønforhøjelse, nej, det blev en løn nedgang, hvem tjente på det ikke firmaet eller os timelønnede. En del rejste hjem,
der var en del knurren i krogene, jeg blev, hva fanden skulle jeg hjem til? Begyndte at få smag for det faglige, kunne jo ikke bare stå på sidelinjen og lade andre trække læsset. At være tillidsmand på Thule er ikke
en dans på roser, mange gange løb man panden mod en mur. Fra LO var der ikke meget hjælp at hente. På et møde foreslog jeg at vi skulle oprette en tværfaglig afdeling, dvs at vi alle stod i samme forbund. Det faldt brat
på dørken, som en smed sagde til mig, han skulle scu ikke være medlem af SID Glostrup. Ja-ja, det at være tillidsmand giver da nogle knubs, man skal brænde for sagen, nogle gange vinder man andre gang taber man. Indgik man kompromis
var man købt af firmaet, sådan er livet, skulle man bare læne sig tilbage og lade andre trække læsset? Nej ikke hos mig, så jeg forsatte som t.m, hvis du ikke selv gøre noget bliver det ikke gjort. Hvordan jeg var
so t.m i #551 må andre bedømme. Livet gik videre som livet gør, men til tider en del bøvl, det blev ikke bedre af at nu skulle du ikke være 2 år på basen men kun 1/2 år, for at være skattefri til Danmark.
Fik en del nye folk op. Ikke at forklejne dem, men det var en anden type, sammenholdet forsvandt, nu blev folk jo ikke så længe året gik og jeg haltede med.
31: 1980 livet går sin gang på Thule. Den gode gamle ånd er ved at forsvinde, ikke at vi skal stoppe fremtiden, men ikke alle forandringer er af de gode. Efter at 2 år's reglen blev til
6 mdr. forsvandt charmen delvis på basen. Udskiftningen tog himmelflugten, der var ikke den store nærhed mere, ikke for at nedgøre de nye folk der kom op, mange var og er ok, men der var også nogle fusentasker imellem. Mange gange
har jeg hørt efter de har været på pladsen i 3-4 dage ”her bliver jeg nok i 4-5 år”. 14 dage efter rejste de hjem, måske var vi gamle ikke gode nok til at tage imod dem, ikke måske det var vi ikke. Vi have nok
glemt at vi også have været new-commere, føj på mine kollegaer og mine egne vegne, det var en af de ting jeg ikke har det godt med. Sket er sket, ka jo ikke laves om på, livet må gå videre. Årene 80-81-82 gik
med ikke de store udsving, skal vi høres ved i 1983, knus til alle.
32: 1983, året jeg ikke tænker tilbage på
med glæde. Stemningen på basen var ikke god, sammenholdet var vendt til alles kamp mod alle. Det skyldes skattesagen og den manglede opbakning fra LO, tillidsmandkollegium blev nedlagt, nu dukkede der en del personer op, som mente at de var åh
så kloge. Vi skulle bare alle sige vores kontrakt op og rejse hjem, dem der ikke er med os er imod os, vil ikke sige at det var mobning, nej det var gruppehad. Bedste venner blev til rygende uvenner, det var ikke en skøn tid, en ellers god arbejdsplads
var ved at blive til et helvede. Blev opsøgt af en par truende gutter som mente at jeg skulle gå med i den klikke der sagde op. Det kan jeg ikke jeg har sagt op, tror ikke at de lige have forstået overenskomsten. Enden blev at der var en
del der rejste hjem, husker ikke om det var maskinen i oktober eller november, men var med den samme maskine. Sådan bliver en sejr vent til nederlag, vore veje skilles i Kastrup. Jeg rejste til Jebjerg ,for første gang forlod jeg en arbejdsplads
som jeg var glad for at være på, efter en par dage modtog jeg den endelig lønopgørelse fra firmaet at jeg skyldte dem en antal kr., da jeg skulle have deltaget i uroligheder på pladsen og selv skulle betale hjemrejsen. Da blev
jeg vis noget knotten, ringede til firmaet og bad dem tjekke min opsigelsesdato som var indgivet 14 dage før den store flok. Fik det trukne rejsebeløb udbetalt, om jeg have lyst til at rejse op igen? Nej, ikke på nuværende tidspunkt,
nu var jeg arbejdsløs, hjalp min svoger med at indrette en autoværksted i et par mdr. eller tre. Under en frokost falder mine øjne på en job annonse i j.p at der var en firma i Århus der søgte folk til Iran. Ringede fluks
til det opgivede nr., at jeg tilfældigvis skulle til Århus dagen efter. Mødte op i pænt tøj, var til samtale med personalechefen. Der var 36 ansøgninger til det job jeg skulle bestride så chansen var nok ikke stor.
Samtalen faldt ind på hvor jeg have jobbet før, jo jeg have været en del år på Thule. Lige et øjeblik, en mand dukke op, han have i tidens morgen været med til at bygge 708-710 og enden blev at jeg blev ansat. Som
han udtalte, kan Pharsen begå sig på Thule kan han også fungere i Iran. 14 dage efter udrejste jeg, er det noget i gider at høre ???
33: Firmaet som jeg skulle arbejde for var b.s. i en udløber fra Brun og Sørensen. Jobbet i Iran blev nævnt som en kunstgødning fabrik eller sådan noget. Fabrikken lå ca 60 kilometer nord for Isfahan.
Står i Kastrup for at tjekke ind. I fingeren står jeg og kikker på 2 maskiner, 1 fra Iran-air, noget af en skrammelkasse som blev holdt sammen af gaffatape. Uha Otto, det bliver en lang tur, men det var ikke den jeg skulle med, men Jumbojet
fra Luft-vaffen. Steg ombord, skulle finde min plads gik til højre som vanlig. Kunne ikke finde min plads, fik fat i stevardessen. Jeg skulle bare gå op på 1.sal, det var en Løkke-Rasmussen billet jeg have fået. Så startede
turen Kastrup-Frankfurt-IstanbulIfahan. Efter at være landet i Ifahan, med bus til campen. Bussen var absolut ikke luksus og så kører de som død og helvede, men jeg kom dog frem. Blev indkvarteret, stor stue-soverum-køkken
med gaskomfur. Nå så kunne man da lave kaffe, der var bare den minus, der var ingen gas. Shit, nu begynder jobbet så. 1.uge 70 timer, 2.uge 60 timer, 3.uge 70 timer, 4.uge 60 timer og,så fremdeles til tider også overarbejde, men
var jo ikke kommet for at nyde naturen. Ikke en mdr.løn under 30,000 dertil kom bonus som efter 3.mdr., kunne løbe op i 7 til 9.ooo, ikke så ringe endda når vi skriver 1984.
34: 1984, en lille beskrivelse af byggepladsen. Ligger eller lå på en højslette, 1200 meter over havet, kommer til gaten, som var bevogtet af 6 soldater på venstre side.
Var 1 våbenfabrik, 2 her blev der fremstillet kampvogne, 3 kunst gødningsfabrik, hvor jeg så skulle jobbe. På højre side et stor fabrikskompleks, som var et stålvalvseværk med 3 holds skift, 3,ooo mand på hver
skift. Så kom campen hvor vi skulle bo, det hele var omgivet af en 3 meter høj pigtråd med vagttårne og 40 millimeter bofoors kanoner og det var ikke med løs krudt. Nu var jeg godtnok ved at være noget betænklig,
nej ikke bange. Har man sagt a må man også sige b. Ud af ca 200 mand var der kun 3 der rejste hjem igen, de mente at de have fået forkerte oplysninger. Herregud når man rejser ud i verden kan man jo søge oplysninger om forholdene.
Landet var jo i krig, så der er jo en vis risiko, men du kunne jo også risikere at under den næste storm i dk, at få en tagsten i knolden. Jeg blev min kontraktperiode ud. Hvis i gider høre mere kommer jeg tilbage i morgen.
35: 1984 Iran. En typisk arbejdsdag op kl 0.5,00 morgenmad, havregryn med mælk, hvis der var noget, typisk når der var mælk var der ingen
havregryn og omvendt. Den svenske kok var mere interesseret i de små jallerdrenge end i at lave mad. Mødte på pladsen kl 6,00 kunne gå igang hvis mine medhjælper var kommet, 10 Iranere, 5 om formiddagen, de andre gik i skole
for at lære engelsk. Efter middag skiftede de. Kvaliteten af deres arbejde var lig med 0, det de lavede om formiddagen kun jeg så sammen med de andre 5 lave om de 2 første timer over middag. Så det gik kun langsom frem, en episode
står klar i min erindring, en at gutterne en Iraner ved navn Resha mødte en morgen og var noget forknyt. Jeg spørger ind til, hvad er der galt min ven? Jo han have haft besøg af politiet i går, der kom med besked at hans 2
sønner var blevet dræbt ved fronten, 10 og 12 år gammel, de faldt med ære og det var Allas vilje. Forstå det hvem der kan, jeg fatter det ikke, religion er noget pis, tilbød at køre ham hjem, men blev stoppet i
gaten. Der var ingen der kunne forlade siten før kl.17,30, diskutere med vagten gjorde man bare ikke. Fyreaften nu skulle der hjem og spises, pølser og varm kartoffelsalat. Føj siger jeg bare, kyllingpølser, er ikke kræsen,
men der trækker jeg grænsen. Så den stod på jallerbrød og fetaost, ikke just en herremåltid. Foråret gik på hæld, sommeren kom med op til + 40 grader i skyggen og nul bajer, ses vi i morgen.
36: 1984 Iran. Det er dumle varmt, godt vi har svimmingpool i campen, der bliver helt ok når der kommer vand i. Vi var 3 gutter som have lyst til
at komme lidt væk fra siten, først en tur op i bjergende hvor vi stødte på en flok nomader med en flok geder. Flinke mennesker, disker op mad, hva det var står hen i det uvisse, men betydelig mere velsmagende end det vi fik
i campen. Derefter te og lidt fjolletobak, skønne mennesker at møde. Fik en lille gave, nok et kilo og personlig fik jeg en lille flaske med klar væske i 2 dråber på en cigaret, så skulle man komme i himlen. Kan stå
inde for at det kom man, hold da kæft hvor var verden bare vidunderlig, man drømte i farver. Vi forsatte vores tur til Esfahan, nu var vi blevet lidt brødflove igen, de der gadekøkkener friste os ikke, kødet så da lækker
ud,l ige til han skulle skære en skive ud. En svip med kniven og alle fluer lettede. Mødte en Franskmand på gaden som kunne se og høre at vi ikke var Iranere. Han var kok og ejer af et spisested, så der tog vi hen. Sikke en
måltid han diskede op med også vin til maden, vin og vin er så meget sagt, 0 alkohol, betaling det samme som en hot-dog i Danmark. Nu var det blevet sent, vi skulle være hjemme inden kl 20,00, da der var udgangsforbud. Sådan kunne
en dag i Iran også se ud. Skal vi ses i morgen, p.s en stor tak til en ven som har beriget mig med 4 pakker Cecil, då er bare gæv då..
37: Iran 1984, skal til at tænke på ferie. Ikke nok med at man skal have indrejse, opholds- og arbejdstilladelse, man skal også have lov til at rejse ud og hernede tager ting tid. I løbet af 10 dage var papirene
i orden og turen kunne begynde, med bus til Isfahan, kun en tur på 60 km. Det tog da kun 3 timer i den mørke nat. Ankom til lufthavnen, på grund af bombning var der lukket, så tilbage til campen. Det eneste der var godt ved den tur,
var at der var både havregryn og mælk til morgen mad. Op af dagen, skulle vi prøve at komme ud over Bandar Abbas som ligger langt sydpå, kun 26 timer i bus. Dog med en kort ophold for at spise, maden var en stor skål på
bordet med en ubestemlig ret. Kniv og gaffel var ikke til stede, det var med at bruge klør fem. Efter en jallermåltid skulle man som reglen på potten, nu gik jagten hvor var potten? Jo nede på marken skulle der stå en skur med
blå dør, den kunne jeg scu ikke se, men der var en skur med sort dør. Da jeg kom nærmere blev døren blå, det var alle kakelakkerne der lettede. Der skulle jeg ikke ind, sked bag skuret. Turen forsatte og vi ankom til
Badar Abbas kun for at få at vide at der var lukket for udrejse. Ja-ja så gik turen tilbage til campen, en oplevelse rigere. Kørte kun om natten, da vi have besøg af naboen som absolut ikke var venlig. Det var ikke 10 øres
kinesere de smed, der var rimelig knald på. Nåede campen uden sårede, nu gad jeg ikke ligge og fare rundt i Iran i bus, så aflyste denne ferie, hjem kunne man altid kommer, skulle man tro. Mere i morgen.
38: Iran 1984, tilbage på jobbet efter at have tumlet rundt i Iran fra nord til syd. Et godt råd, hav altid en rulle wcparpir og en ske med på
turen. Fik endelig campmasteren til at bestille tobak, John Silver, ikke den bedste cigaret, men kunne ryges. Samme person var noget af en røv uden øre, frostcontaineren brød ned, blev startet op igen efter 4 dage. I kan nok tænke
hvordan de fødevarer så ud? Om det blev kasseret, nej da, det fejlede da ikke noget. Som lægen sagde, det er ikke en maveforgiftning, når kun 40 % af mandskabet blev syge, ja-ja de Svenskere. Nu var der kommet vand i poolen, nu kunne
der svømmes. Men det skulle foregå med lange bukser og en langærmet skjorte, det kunne jo være at de Iranske kvinder skulle se os nøgne. Det tog scu noget af morskabet, det blev også en kort fornøjelse, 5 dage efter
blev den lukket. Man havet glemt at købe klor, så nu stod den på arbejde og sove igen. Sommeren og efterår gik på hæld, nu skulle der prøves at komme på ferie igen og det lykkes . Det tog kun 5 dage at komme
hjem, turen gik over Isfahan-Dubia-Istanbul-Frankfrut-Kastrup-Karup, ankom til Jebjerg den 19 december - 37 kilo i det samme tøj som jeg rejste ud i, lignede en der var kommet fra en kz lejr. Fik købt nyt tøj, den skulle til kombineret
julefrokost-lønforhandling i Århus. Skulle først have afregnet rejseudgifterne, regnskabschefen blev noget stram i ansigtet, da jeg smed en bon fra sauna-club i Frankfurt på 1,100 Dmark, jeg vil godt refunderer jeres hoteludgifter,
men scu ikke jeres fi---. Vi blev enige om at hotellet kostede 1,000 dm, på vej ud af døren kaldte hun mig tilbage, Otto, vi er ikke hel færdig med at afregne. Tak skæbne hva nu? Vil du ikke have din bonus udbetalt, jo tak, nu stod
jeg der med en check på knap 19,000. Nu skulle vi til det alvorlige, lønforhandlinger. Hvorfor de have valgt mig som talsmand ved jeg ikke, men vi var blevet enige om at vi ville forlange 2,75 kr.mere i timen, som jeg lagde ud. Hvis du ikke kan
give det vil vi ikke have noget, tavshed, kunne se at han grublede, mener du det Otto? Ja, jeg kan ikke give 2,75, men i kan få 5,00 kr. Så gik vi til julefrokost .
39: Havde en nogenlunde ferie, fruen var begyndt at svare mig når jeg spurgte hende om noget. Skulle nok have opdaget at der var en bagtanke. Jo, hun have været ude og se på hus i Søndervænget
Jebjerg 126 m, 3 som kunne købes billig 425,000 kr. Der ville hun gerne bo, ok jeg underskrev en fuldmagt at hun kunne købe den hvis hun først solgte den vi havde i Nygade. Det eneste jeg betingede mig, at hun skulle give en ordenlig udbetaling.
Kors i røven hvor var jeg dum og naiv. Tiden nærmede sig hvor jeg skulle retur til Iran. Skulle møde 2 gutter i Karup, men de dukkede ikke op. Nå, de står nok i Kastrup, nej heller ikke der. Kontaktede firmaet, nej de have sagt
deres kontrakt op. Blev da lidt mopset, som oersonalechefen forklarede, at hun troede at jeg også ville blive hjemme. Når jeg har en kontrakt overholder jeg den. Hva med de rejsepenge som jeg have modtaget på deres vegne? Dem bruger du bare
Otto, der er ophold i Frankfurt og Istanbul, der var en del fnisende i baggrunden. Hun sluttede af med, du skal ikke aflægge regnskab. Det blev en festlig tur, pengene måtte ikke indføres i Iran. Det kræver sin mand at brænde
3,000 dm af, når alt var betalt på forhånd ombord i jumbo-jetten Kastrup-Frankfurt-Dubie-Teheran videre til Campen, hvor jeg ankom efter 5 dages rejse. Mødte på job dagen efter, den første jeg løb på var en
stor sønderjysk smed som jeg have haft som makker på Thule. Der var såment også John isolatør fra Ålborg, Erik Krølben så der opstod en miniThule. Selvsamme Niels Sønderjyde var af vores byggeherre
"Nobel" blevet sat til at fremstille nogle mærkelige maskiner. Du puttede frugter og sukke ind i den ene ende og kom der en klar væske i den anden. Føj det smagte godt, nu skulle der jo også jobbes, men naboen blev scu mere og mere
på gående. Nu kom han både nat og dag, det var nogle kæmpe perler han smed, 2 timer flyverskjul, 2 timers arbejde, bang. Nej ,når min tid kommer så kommer den, kunne da godt få lidt løs mave, ska vi høres
ved i morgen.
40: Vi skriver år 1985. Iran naboen bliver mere og mere nærgående. Oplevede at de 40 mm. Borfooskanoner
om siten blev taget i brug og det var ikke med løs krudt. Stormøde om aftenen i messen, vi skulle gøre klar til at forlade landet. Så galt gik det nu ikke, det viste sig at vi ikke kunne komme ud af landet, da alt var lukket, føj
det ser da ud til at blive en langvarig ophold. Håber ikke det bliver så længe som tjekkerne der var på stålvalseværket. De have været tilbageholdt i 2 år. Nu gik det ikke så galt, det endte op med at vi
kun måtte opholde os i campen og siten. Det forsatte i 3 mdr. slet ikke morsomt at føle sig indespærret, man kunne sommetider spørge sig selv, om er det her nu var det værd. Efter at udgangsforbuddet var ophævet, var der
en 4 stk. der valgte at rejse hjem. Nej, ikke af b.s. i personale, men svenskere. Dem var der også ca 250 af, fik senere at vide at de var blevet tilbageholdt i Theran i 2 mdr. Forår og sommeren gik med små skærmydsler og drillerier
fra naboens side. Jeg kunne forvente at mit ophold i Iran ville slutte inden årets udgang, det kom til at holde stik. Afrejste fra Iran den 17-12-1985. Det var nu ikke nogen problem, der var jo penge på bankbogen. Trængte også til en
lang ferie. Det er nu ikke altid det går som præsten prædiker, derom i morgen, hvis nogen gider høre mere.
41:
Kort før jul 1985 ankommer jeg til Jebjerg, spændt på at se det nye hus. Det var midt om natten så der var ingen der stod med små flag og ønskede mig velkommen. Midt formiddag blev døren låst op og jeg fik
lov til at komme indenfor, det så da nydelig ud, bortset for det kvindfolk der stod og så bister og eddikkesur ud, scu ikke rart at man ikke var velkommen i sit egen hjem. Mit og mit, som det viste sig senere var det konen som stod som ejer, hvor
jeg figurerede som underskriver på alle gældsbeviser. Ak ja, hvor tumpet har man lov til at være. Havde en del penge på lommen så havde ikke behov for at komme i banken første bankdag. I 1986 var det på tide at hæve
nogle penge fra min opsparing. Det skulle vise sig at det ikke så så lyserødt ud. Jeg blev bedt om at vente da bankbestyreren ville snakke med mig i enerum. Otto det ser ikke så godt ud, vi kan ikke bevilge mere i overtræk. OVERTRÆK,
jeg måbede, der skulle der gerne stå omkring 200,000 på kontoen. Der må foreligge en misforståelse, men det gjorde det ikke der var en underskud på 80,000. Nu var der godtnok noget konen skulle give en god forklaring på.
Var da godtnok noget ophidset da jeg bad om en forklaring. Ja, men det var dyrt at leve Otto, du er ikke klar over hvor dyrt det er at leve i Danmark. Jo, når man skal have mad udefra hver dag og vin til maden helst og så en par flasker sprut til
at hygge om aftenen. Det var mig der var dum og ikke forstod noget. Jeg havde altid kun tænkt på min egen ego, om det er rigtig, må jeg lade andre om at bedømme. Fik hende nok sagt med stor bogstaver at jeg ville tage vores ægteskab
op til overvejelse. Vi havde trods alt været gift siden 1966. Det blev ikke til den lange ferie, ankom til Thule 21-1-1986, nu var jeg hjemme igen.
42: Tiltrådte som Supervisor i e.m.shoppen 6-3-1986. Nej, havde ikke selv søgt jobbet, det var ikke lønnen der trak. 21,462 for 56 timer eller mere, men håbede at jeg kunne være med til at forandre, den
til tider forstokkede ledelsesform, at en arbejdsleder skulle være bussemand. Nu sidder der nok mange og siger til sig selv, ham Pharsen var scu da nem at snyde og narre. Deri tager I fejl, jeg viste nøjagtig hvad nummer i gik og lavede, har selv
lavet dem alle og nogle I ikke kender til. Flyttede i #321 hotel koldskål, fik dame på, men det holdt kun kort tid. Var nok stadigvæk en drengerøv, dejlig mens det stod på, dejlig mild og smuk pige. Rejste hjem på en kort
ferie i juni.mdr., blev separeret den 6-6-86, det var så 20 år med op og nedture. Hva fik man så ud af det, hus og indbo fik konen, hustrubidrag 4,ooo + børnepenge 1,450. Jo-jo, jeg fik da også noget ud af det, gæld 96,000
+ 80,000 kr. Men hva fanden, det var kun penge, I ved de her latterlige stykker papir, som er rare at have, men penge kan ikke købe kærlighed. Else gik bort den 11-10-1986, nåede ikke hjem til begravelsen. Sas'en tabte flappen ved indflyvning
til Thule. Da jeg efter 5 dages forsinkelse endelig kom til Jebjerg, fik jeg læst og påskrevet af ex svoger hvor kold og kynisk person jeg var. Som min barnebarn skrev til mig, lad de døde hvile i fred. Slut for idag, måske mere i
morgen eller hva der nu...
43: Hvad gør man nu, ingen penge ingen bolig, en ung moderløs pige som jeg skulle tage
vare på. Min datter Gitte kom selv med de forløsende ord. Far, tag du tilbage til grønland igen, det er jo dit liv. Den skulle jeg lige gruble lidt over, ledte med lys og lygte efter job i Danmark. Ikke nemt for en enkemand med barn at
få noget. Efter ca 5 uger stod jeg på Thule igen. Hvordan det ville have gået hvis jeg var blevet hjemme, bliver aldrig opklaret. Gitte har aldrig bebrejdet mig at jeg tog afsted, men det kan være det kommer nu, jeg gjorde jo hvad jeg
mente var bedst for os begge. Nu fulgte en tid hvor jeg var meget i tvivl om hvad jeg skulle gøre. Var jo glad for mit job, men savnede også min datter. Søgte efter en løsning på bunden af en vodka-flaske, men der finder man
ikke lykken. Tak til de mennesker i Dk og Thule, der hjalp mig da jeg have det sværest. Kunne efter hånden køre en dag igennem uden at tanke op. Kunne da i ny og næ tage en tynd, ja sommertider slog jeg da også en hul i jorden.
Nu er det ikke godt at mennesker lever alene. Nu har jeg altid været kejtet til det med damer, hvad gør man så, en kontaktannonce i Jyllands-posten. Om det gav svar, du milde måne, 63 kvinder-damer-piger skrev til mig. Nogle af dem
virkede desperate, men der var også mange søde imellem, nævner ingen navne da jeg stadig er på talefod med en par stykker. Rettelse, der er 1. Efter det som firmaet kaldte lønforhandlinger 1987, hvor jeg kunne få 239 kr.
pr mdr., valgte jeg at sige min kontrakt op med hjemrejse Juni 87. Kan godt tåle sjov, men vil ikke pisses på. Flyttede sammen med en pige i Århus, nu skulle der søges job, 3 dage efter jeg var ankommet var jeg i job. P.w.montage,
diverse arbejdspladser i dk. Vejle ny poshus, Vigsø center og Jysk tlf., men lykken varede ikke ved. Efter et halvt år skilles vore veje og jeg stod på Thule igen den 21-1-1988.
44: Året er 1988. Det er ikke just den store velkomst man får når man kommer tilbage som timelønnede, som eks. Supervisor. Kom tilbage i #551, der var særlig 2 der
betragtede sig som mini supervisor, dem havde jeg en del skærmysler med. Overhørte en samtale mellem dem, at mig skulle de nok få ned med nakken. Vi giver Otto alle lorte job, så som at tø frosne afløb op. 2 timer efter
jeg påbegyndte jobbet, var jeg tilbage og bad om et nyt job. De stod med åben mund, er du allerede færdig. Ja, efter en del år på pladsen have jeg jo lært en par små fif. En lørdag blev jeg bedt om at hjælpe
med en frossen vandrør, knoklede en par timer med det og fik hul på det. Nu var det så blevet fyraften, hullet skulle lukkes. Rigger svejseværket til, så komme de 2 kegler og siger at nu overtager de jobbet. Ekstra penge skulle
jeg ikke tjene. Nu har jeg altid klaret mig selv, men gik til tillidsmanden og klager. Hans svar, det kan jeg ikke gøre noget ved. Det var kutyme at de 2 snuppe alt overarbejde. Sikke da en svagpisser, der er da noget du skal tjekke ind på Otto.
Lurede ret hurtig lunten, han var kun blevet valgt, fordi der ikke var andre der stillede op. Ved næste tm-valg stillede jeg op som modkandidat og blev valgt. Så stoppede jagten på mig fra de 2 og dog, der var nedskæring på vej.
Var til samtale med supervisoren, som beklagede at han var nød til at sige mig op, da jeg var en af de sidste ankommen. Ok med mig, men husk lige jeg skal have 6 mdr.løn da jeg er shoppens tillidsmand. Det var de 2 igen som skulle markere sig.
Opsiglsen blev trukket tilbage, sikke en par jammerlapper, gud fader i skuret, de forstod scu at mele deres egen kage. I løbet af året foregik der en struktur ændring, nu blev der oprettet noget de kaldte smart-team. Det var en skøn
forening af smed-elektrier og tømrer. Idéen var god nok, men kom aldrig til at køre optimalt. Nu hvor bar-besøgene var blev sat på vågeblus, begyndte jeg at studere fagbevægelsen, flammeskrift over himlen, SAMMENHOLD
GØR STÆRK.
Gider i høre mere kommer jeg igen i morgen.
45: Det blev til 5-10 og 25 år på
Thulebasen, gode glade minder, men også mindre gode dage. Har valgt at kun trække de positive frem. Det negative kan man ikke bruge til noget og dog man finder ud af hvor man har sine venner. Blev valgt til fællestillidsmand 21-8-1998. Måske
var jeg ikke den rette, men havde ikke en modkandidat. Var der ikke nogle at de andre tm der turde stille op. Nej, det er også nemmere at sidde i gruppen og brokke sig og brok var der nok af. Så frem til at nu havde man 2 samarbejdspartnere, firmaet
og arbejderne. Men jeg skulle blive klogere, det blev en kamp op af bakke. Fik man ret i en evt tvist med firmaet, lød parolen, det manglede da bare. Fik man ikke ret, var man købt af firmaet,j o man følte sig som en lus mellem 2 negle.
Under et besøg af Bat-kartellet på Thule foreslog jeg at vi skippede alle faggrænser og stå i et fagforbund. Det faldt absolut ikke i god jord. Mener stadigvæk at tanken var god, vi have stået stærkere hvis vi ikke
skulle tage hensyn til særinteresser fra 5-6 forskellige forbund. Vi nærmer os nu den sidste overenskomst som jeg deltog i. Vi blev enige på pladsen at vi skulle prøve at gå væk fra den i mine øjne, en forældet
overenskomst og prøve at få indført ny-løn. Den gik igennem, tilbage på pladsen blev vi ikke just modtaget med jubelråb. Der blev holdt en par stormøder, hvor vi prøvede at forklare folk at det var en 3
trins-raket der var fyret af. Enten kunne eller ville de ikke forstå at det var og er den nye type overenskomst. Det var ikke just pæne ord man fik med på vejen. Du fik løn for det arbejde du udførte og var det ikke på
tide at vi fik ryddet op i det personale der have kørt på frihjul i mange år. Kunne mærke under hele forløbet, at nu var jeg ved at være udbrændt og sukkersygen tiltog. Ville ikke byde mine kollegaer og firmaet at
jeg ikke kunne fungere optimal. Indgav min opsigelse med hjemrejse den 11-8-2004. Hva gør vi nu lille du, slutter livet nu her? Nej, men det gør et arbejdsliv i det kolde nord i mange år, er der nogen der gider høre om mit liv efter
Thule?
46: 2004, gik på efterløn, ikke lige efter planen. Men når helbredet ikke ville mere. Flyttede til Esbjerg,
skulle nu nyde livet sammen med min veninde, som jeg have kendt i en par år. At ses en par gange om året, når jeg var på ferie fra grønland er ok, men at bo sammen, dur jeg nok ikke til. Der skal jo 2 til for at få en forhold
til at køre. Bevares, jeg er da til tider tung at danse med. Tilbragte sommeren på Lundø, et hus jeg havde købt ca. 4 år før. En skøn tid, var man forelsket eller bare gal i kæppen? Efteråret nærmer
sig det blev for koldt til at være på Lundø. Flyttede med damen til Esbjerg, en stor fejl fra min side skulle det senere vise sig. Nu var det ligesom tonen fik en anden lyd, nu var hun på hjemmebane. Nu var det hendes mening der betød
noget, ja man kan godt betragte det som tålt ophold, det kunne jo ikke bære i længden. En aften blev jeg ringet op af en god veninde, som med store bogstaver siger, hva har du gang i Otto? Er du ikke klar over hvem du er i gang med? Jeg vil
sige det var en sang fra de varme lande, det fik mig da til at tænke. Tak veninde, efter samtalen stod en meget vred og gasblå i ansigtet dame og forklarede mig at hvis jeg lå i med andre kunne jeg bare forsvinde. Da vi ikke snakkede sammen
en par dage, pakkede jeg køjesækken og drog i sommerhuset. Føj hvor var der koldt deroppe. Efter ca 1 mdr. ringede damen om jeg ikke kom på besøg i Esbjerg? Hvor dum kan man være, dum-dummer-Otto. Vidste på forhånd
at det ikke ville komme til at køre. Efter kort tid var jeg på vej nordpå igen, var næsten kommet hjem så ringer mobilen. Otto kommer du ikke hjem til Esbjerg igen? NEJ, sådan sluttede min Esbjerg eventyr.
47: Året er 2005, det blev for koldt at bo i sommerhuset, så jeg måtte på boligjagt. Det var nu ikke så svært, der var
boliger nok, det var bare med at finde det rette. Efter at boet mange år på Thule, krævede man jo ikke så meget plads. Thingade 20 b,2 Skive, stue-køkken-bad-soveværelse,i kke så stor men ret hyggelig og så
midt i byen. Der var bare de pokkers trapper, selv i ædru tilstand var de svære at komme op af. At bo i en gade med 4 værtshuse kunne godt være farlig. Faldt da også i en par gange, det har man ikke råd til, når man
er på efterløn og skal betale 2 huslejer. Så sidst på mdr. eller sidste 10 dage, så røg sommerhuset. Ikke den store sum jeg fik ud af det, men kunne beholde min lille Nissan og leve anstændig i 6-.7 mdr. Var meget
glad for at bo der, gik mange ture i den indre by. Prøv næste gsng du går i din fødeby at hæve blikket fra gadeplan, kik op og du vil se en anden verden. Gesimser-kvistetage og vinduer i alle afskygninger, de kunne godtnok
bygge huse i gamle dage. Sjov at få sådanne interesser på sine gamle dage, så var der også det med at samle tomme flasker fre-lørdag. På de gode dage kunne der blive til 40 cecil, ikke så ringe enda. Kunne ikke
mere klare trapperne, så jeg måtte finde andet bolig.
48: 2005, ja så¨fik man flyttet igen med gode venners
hjælp. En lækker lejlighed ved jorden på Havnevej, kun ca 600 meter fra havnen. Kom meget derned, kunne sidde og kikke ud over vandet og bare lade tankerne flyve på langfart. For hulende, man kunne føle sig alene. Nok noget af
min egen skyld, var begyndt at trække mig mere ind i mig selv, dystre tanker, nok også en del selvmelidenhed. Kunne finde trøst i spruttens verden, men det gik ikke, der skulle jo også være smør til brødet i morgen.
Skulle jeg aldrig finde lykken igen? Det kan ikke nytte at sidde hjemme og surmule, man må selv ud og opsøge den. Prøvede enkebal, der kunne man hvis man var heldig få hele soen med hjem. Det var ikke det jeg have behov for, det var
mere bankospil, hvor man kunne vinde en halv gris. Ikke for at jeg der fandt hvad jeg søgte, så en dag ringede telefonen. Er jeg begyndt at kede jer???????????
49: Hvem er det der er i røret? Det er mig Otto, Kirsten, Kirsten hvem? Nu er jeg ikke altid den der er mest skarpsindig, men der gik da en prås op for mig, det var min brors enke. Nu er Kirsten ikke
nyt bekendtskab, har kendt Kirsten siden hun var 16-17 år. Det var scu en stor overraskelse, tror vi snakkede sammen en time, det blev til flere og lange samtaler. Vi blev enige om at vi skulle mødes i Randers. I starten var der ingen hanki-panki,
men jeg lod mig forføre og gjorde næsten ingen modstand. Ja, der kunne også gå ild i gamle huse, med eller uden stråtag. Vi blev hurtig enige om at vi ville tilbringe vores alderdom sammen, nu skulle vi finde ud af hvor vi skulle
bo. Skive kunne det ikke blive, der hvor jeg have lejlighed måtte man ikke have husdyr, der var jo bette trold, Kirstens hund, så jeg flyttede til Randers. Beholdt dog min lejlighed i Skive, man viste jo aldrig. Tiden gik og vi fandt ud at det
var det vi begge ønskede, opsagde mit lejemål, nu ville vi se på hus sammen. Kørte Randers og omegn tynd, kunne ikke finde noget der svarede til vores pengepung. Foreslog lidt i spøg at vi kunne køre til Mors. Det var
ikke mange huse vi så, faldt pladask for Asselsvej 177 Østerassels. 230.000 Kr. Nu skulle der lige skaffes mønter, det skulle nok ikke være et problem. Haft min bank i ca 30 år, men det blev et stort nej, du er ikke kredit værdig.
Returnere noget slukøret til Randers. Dagen efter foreslog Kirsten at vi gik i hendes bank. 1 time efter faldt alt på plads, vi overtog huset 1-12- 2006.
50: Året er 2007. Så lyst på livet, det her var lykken, men lykken vare ikke ved. Hvorfor lige mig, Kirsten gik bort den 17-3- 07. Findes der ingen Gud? Dagen efter gik jeg helt i sort, nu ville jeg
ikke mere, købte en flaske Vodka. Kørte til stranden, nu skulle jeg følge efter min lille skat, hva fanden havde jeg at leve for? Ville sige farvel til en god veninde, eller var det bare et råb om hjælp? Pjok som jeg til tider
også kunne være, lykkedes det heller ikke. Det næste jeg husker, vågnede op på den lukkede afdeling på koldebøttefabrikken i Viborg. Efter 6 uger mente de jeg var klar til at komme ud, men ud til hvad? Det hjalp mig
lidt, at jeg i mit indre, at jeg stadig i hjerte kunne mærke og føle at Kirsten stadigvæk var hos mig. Havde mest lyst til at dykke ned i spruttens verden, viste også at jeg så fik mørke tanker. Skulle jo have hverdagen
til at fungere, det er ikke anstændig at snakke om penge, men nu skulle jeg klare alle udgifter selv.
Huslejen blev jo ikke mindre, nu gik det jævnt, men støt ned af bakke med det økonomiske. Tabte min pung med 4,100 Kr.
To mdr efter havde jeg besøg af en god ven, troede jeg. Men da forsvandt der 3,500. Rart med sådan venner??
Men med gode venners hjælp, moralsk og økonomisk hjælp, gik jeg ikke sulten i seng. En stor tak venner,
nu skriver vi 2013. Sidder i et hus som ikke kan sælges.
Skattegæld på 7,500 og købmandsregning på samme beløb. Er scu ikke nemt at komme
ud af, men er i LIVE.
Har mine 2 små hunde, men er ikke den stor humørbombe mere.
Tak alle for at I gad læse om mit liv. Og nej, der kommer ikke mere...
Otto Pharsen
PS.:
Skulle Du have interesse i at have Ottos historie hjemme, til evt udskrivning, så send mig ønsket på Email til:
hilsen@live.dk
Så kan jeg sende den vedhæftet en email til Dig.
Hygge fra Sven
(har selv været på baserne Thule og Søndrestrøm
i 1987-89, 2005 og 2016)
...