Fotos af Overkatten Pjuske

Nydekatten Pjuske under hendes parasol i haven.

Hendes Højhed Pjuske i "hulen" i badeværelset.

Og lige een gang til for Prins Knud.

Hva? Står Du bare der og fotograferer mig ? .. Her er Pjuske i kurven i vinduet ud mod Jernbanevej, hvor hun nøje overvågede ALLE forbipasserende og ikke mindst hvis uindviterede katte ellr hunde vovede at sætte deres ben i indkørslen...

OBS !!   For billeder med tekst, klik på det første billede forneden på siden her og skift så billeder  manuelt.    Så kan Du nå både at læse og kigge.


Katten Pjuske .........
    
 
Her er lidt billeder af katten Pjuske. Hun er en Norsk Skovkat, der udvandrede fra hendes tidligere familie på den anden side af vejen, for at indtage vores hus som hendes eget.

 Det skete gradvist i 2005, da jeg var på Thulebasen i sommerhalvåret. Hun fik nu aldrig lov at overnatte hos Lisa, ligesom hun aldrig fik noget at spise her, da hun jo "tilhørte" hos en anden familie på vejen. Den første gang hun fik lov at overnatte, var under en snestorm i vinteren 2005-6, da hun ikke var blevet lukket ind hos hendes familie for natten. Så da Dronningen og jeg kom hjem fra besøg andetsteds, kom hun løbende gennem snedriverne, med sne og istappe hængende fra pelsen, mens hun flere gange så på os og sagde "mau"mau".  Iøvrigt snakker skovkatte meget og "fortæller" ofte og længe.

 Det kunne vi ikke modstå og hun blev lukket ind i varmen. Man skulle tro hun kendte huset, for hun susede lige ud på badeværelset, smed sig og nød varmen fra gulvet mens hun smeltede og bare fladede ud. 

 Det varede nu ikke så længe, inden Pjuskes "Mor" i den anden familie, kom over og spurgte om vi ville overtage hende.  Jootak og så var vi pludselig 3 i huset.

 Nåeja, det dér med at "overtage" en Norsk Skovkat er nok en variabel størrelse. En Norsk Skovkat (ihvertfald Pjuske) lader sig ikke "overtage", medmindre den absolut selv vil. Pjuske er meget territorial og tillader ingen andre katte, at komme ind på grunden, dog lige med undtagelse af en anden rød Skovkat fra vejen, som hun gerne ligger tæt med. Alle andre bliver jaget ud af grunden øjeblikkeligt, mens hun selv "inspicerer" nabogrundene efter forgodtbefindende. Ligeså har diverse hunde god respekt for hendes kløer, der er over dobbelt så lange som en almindelig huskats kløer. Og hun har intet imod at bruge dem.

Samme kløer gør hende til en fænomenal klatrer. Hvor andre "normalkatte" giver op og skal hjælpes ned, nærmest "går" hun op og ned i træerne i området efter forgodtbefindende, ligesom hustagene ofte bliver inspiceret.

 Apropos jage, så er hun rigtig god til at komme med fugle og mus hjem til husholdningen. Overværede en dag, hvor hun lå afslappet på græsplanen og en svale gjorde skinangreb hen over hende. Pludselig og uden nogen form for varsel, røg hun 1½ meter op i luften og greb svalen med kløerne. Og så var det nat for svalen og vi fik igen fangsten leveret i havestuen. Indrømmet, det var lidt råt at se, men samtidig flot at opleve hvilken utrolig effektiv jagtmaskine en skovkat er.

Den 30. December 2011 døde Pjuske, da vi tog den tunge beslutning at få hende aflivet ved dyrelægen.  Hun havde i lang tid levet med smerter i led og knogler, da hun led af fremskreden leddegigt, som ofte gjorde at hun bedømte sine spring forkert og i nogle tilfælde landede hel forkert og trillede pivende rundt.  Ligeså gjorde smerterne i kroppen hende klart noget vrissen, hvis man kom til at røre de forkerte steder. Derfor var vi også noget nervøse for, hvis et lille barn begyndte at kæle hende forkert og Pjuske så ville angribe barnet i "selvforsvar".
 
En Norsk Skovkat har jo nogle ret store og skarpe klør, hun brugte til at "gå" op og ned i træerne med,  så der kunne ske stor skade på "angriberen".  Derfor besluttede vi at aflive Pjuske, inden fremmede hun mødte på hendes strejfture i nabolaget, måske ville skade hende fordi de troede hun ville angribe dem, når hun hvæser istedet for at spinde når hun blev kælet. Et barn ville måske ikke rigtig forstå hendes advarsel og kæle videre af et godt hjerte, men med et hurtigt angreb til følge.

Men vi kan se tilbage på 6 gode år med Pjuske der forsvarede huset og hendes territorie flittigt mod fremmede katte, der gjorde fejlen at overtræde grænsen, hvilket afstedkom hurtig afregning og udvisning ligegyldigt om det var hun- eller hankatte. Den eneste anden kat hun accepterede, var en anden rød og ret "slidt" skovkat, som hun gerne lå i ske med, blot det skete udenfor huset. Her var grænsen ingen kunne overskride. 

Fred være med Pjuske der hvor skovkatte nu drager hen på den anden side.

Kig også ind på:  
 http://da.wikipedia.org/wiki/Norsk_skovkat  og  www.killingelisten.dk/info/nfo.php

Klik for større billede og tekst.

.
 

Nyeste kommentarer

09.09 | 08:18

Hej Flemming
Takker for ordene.. Altid rart at høre fra een der har været nordpå og fået de ubetalelige oplevelser Grønland er og bliver.
Hyg en masse - Sven

08.09 | 17:05

Hej Sven
super god side, har flere gange været på Thule Basen og Station Nord samt 300 km nord for st. Nord på US icecamp, billiant Ice DK C130

18.05 | 19:46

Styrke treaner du stadig med en last bil fealg hahahaha
Hi Sven. Haaber vi sees igen. Teanker paa at flytte tilbage til DK.

15.04 | 20:34

Hej Daniel..
Jeg har ingen anelse om hvad Du taler om, så nej, jeg sælger ikke klistermærker.
Há det super
Mvh. www - sven-hansen . dk